Dagbog

Den lange, kolde og hvide vinter.
Vinteren 2009/2010, er så vidt jeg kan huske, en af de længerevarende jeg kan mindes.
Det jeg vil fokusere på, er de oplevelser og tanker, jeg har haft denne vinter, hvor jeg fik konstateret, at der er en kræftknude i mit højre bryst, og fortælle andre kvinder, om hvor vigtigt det er, at være opmærksom på- og tage imod de helbredsundersøgelser man får tilbudt.
Dagbogen starter jeg med at skrive mandag d. 1.2.2010, med backflash.

Jeg fik brevet om indkaldelse til folkeundersøgelse for Brystkræft d. 12. 11. 2009, og der var lagt en dato 3.12.2009.
Datoen fik jeg ændret til 21.12. kl. 9:45, da det passede bedre.
6.12.
December gik bla. med at tage på udstilling. Donna Santina manglede et par udlandscertificater for at blive Grand International Champion, og så havde jeg også chancen for at give Croissant mulighed lidt showtræning. Derfor blev han også tilmeldt. Der var kun plads om søndagen d. 6.12.i Gelting. 
Min mor var interesseret i at tage med til Gelting, og det var ret så hyggeligt. Donna Santina fik sit CAGCIB, Croissant fik EX1 + BIV + NOM, så det var jo ekstra skønt. Så gjorde det ikke så meget at det regnede hele vejen hjem.
13.12.
Weekenden hvor vi skulle til Groningen. Jeg skulle ha kørt med Anne Løhr, men hun var så uheldig at blive kradset i øjet af en killing, så hun kunne ikke køre med. Pokkers synd for Anne. Brian kunne heldigvis køre med, for det var rigtig mange km at køre selv. Donna Santina fik igen sit CAGCIB, og nu er hun GIC. Croissant fik EX1, desværre var der ikke nok til BIV (der var kun en kastrat foruden Croissant i gruppe 2). Marino Koot valgte en fedtet grim MCO til Nominering. ØV, og det var da heller ikke den der vandt Best In show. Det var en lang køretur hjem, og før vi kørte, fik vi lige en ekstra passager med til Horsens. En lille siameser, der hed Ugly Duckly, skulle afleveres til Battlefields i Horsens. Jeg var lidt bekymret for den lille størrelse, Det var meget koldt og den har jo ingen pels som vore Norske. Men den klarede sig fint, og jeg har siden hørt den har det godt.

20.12 .
Det var på det her tidspunkt, midt i december, at snevejret for alvor satte i gang. Jeg skulle til Odense med julegaver søndag d. 20.12. Croissant skulle sælges til Louise Bennetsen, og jeg aftalte med Louise, at vi kunne mødes ved Q8 i Kolding. Hun kom fra Als, hvor der også var godt med sne.
Fyn var sneet til, så Anne frarådede mig at tage til Odense. Croissant skiftede ejer ved Q8 i Kolding, og bor nu i Felis Trollius.
På vej hjem, kørte jeg forbi Julia, Thomas, Nina og Marie i Tranbjerg. De var i gang med at bage pebernødder, så jeg kom lige i rette tid. Det var så hyggeligt, og vi bagte på livet løs. Jeg fortalte historier om deres tipoldeforældre, og det syntes de var sjovt. Der blev byttet julegaver, og jeg kunne køre hjem.
Om aftenen var jeg et ærinde for Dyrenes Beskyttelse, en voksen kat havde søgt tilflugt ved nogle ungdomsboliger på de Lichtenbergsvej i Grenaa. En af beboerne tog tilløb, og gav katten et spark når han mødte den. Det var for meget for en unge pige der ringede til mig. Så den kat hentede jeg. På vej hjem, købte jeg en omgang Frontline, som den fik i nakken. Den blev installeret på badeværelset indtil vi kunne få afgjort hvad den derefter skulle. Lichtenberg er blevet fundet rask, er vaccineret, blevet kastreret og var ikke registreret. Det er han nu, og han bor hos os - endnu. Han er smuk sortblotchedtabby med hvide sokker, hvid halespids og hvidt i hoved og ned over brystet. Han går nu sammen med vore andre katte, og er nr. 13 i flokken. Han må gerne flytte til et godt hjem.

Mandag d. 21. 12. 2009 ,
- kl. 9:45 har jeg mødetid ved Randers Sundhedscenter. Pokkers til besvær med at finde en P-plads, men jeg laver en flot parallel parkering på en sidevej. I venteværelset er der en pæn flok, ægtepar, mødre med børn osv., men jeg venter kun ca. 10 min., så er det min tur. Mammografien klares fint, og jeg kører hjem bagefter.
Gennem Auning kl 11:46 sidder jeg i mine egne tanker, og kører lige forbi politiets Fotovogn. Jeg opdager det ved blitzen. ØV.
Mammografien tænker jeg ikke på, min mormor og mor har ikke kræft i brystet. 

 

Tirsdag d. 22.12 kl 15
- der er mega meget sne, det fortsætter med at sne, og det fyger. Der er glat, og der køres med ca. 40 km/t på hovedvejen hjem fra arbejde. Ved rundkørslen i Glesborg mister jeg kontrollen, og kører stille og roligt ned ad skrænten. Hjælp – og jeg tænker min sidste time er kommet. Men heldigvis er der så meget sne, at bilen ikke ruller rundt. Der hænger jeg, på siden af skrænten. Der kommer en hjælpende hånd, og jeg kan kravle ud. Jeg får ringet til Brian, der er hjemme, og han kontakter FALCK. De vil sende sms lige før de kommer. I mellem tiden, har jeg fået sendt de breve fra Labyrinten, som skulle af sted. Jeg går ind på DLG, og hører om jeg kan stå der lidt, til FALCK kommer, men de lukker snart. Nogle unge mennesker tilbyder jeg kan være hos dem, da de bor lige i nærheden. Tusind tak til Susanne og hendes søde børn. Det viser sig, at Susanne og børn har boet i vores hus før, så det har vi lidt snak om. Der ses TV, og vi følger med i NYHEDERNE. Jeg får både kaffe og aftensmad hos Susanne.
Jeg er dybt taknemmelig for familiens store hjerte, og det jeg kan give dem den dag, er min personale julegave fra Møllebækken.
Ved 20 tiden får jeg sms fra FALCK at de er der om 10 min., og jeg bliver kørt til rundkørslen. Men hold da op. Vi venter i en time, og ringer så igen. De sender en TAXA efter mig, og vil hente Berlingoen i løbet af natten. Djursland er i snekaos. Jeg er hjemme kl 23. Og havde mødt på arbejde kl 6:45 tirsdag morgen.
Det var en meget lang dag. Ved 5 tiden onsdag morgen, kom FALCK med Berlingoen. Ved middagstid fik vi udskiftet til VINTERDÆK.

 

Juleaften d. 24. 2009 .
Jeg er på arbejde på Labyrinten, og vi har en rigtig hyggelig aften uden konflikter. Vi er 3 medarbejdere og 3 beboere. Vi spiser dejlig julemad, Anders har pyntet op i køkkenet, og børnene får deres julegaver i stuen. Der bliver pakket op, og de er alle 3 glade for pakkerne som vi har købt. Jeg har fri kl. 21, og resten af juleaften holdes hjemme hos Brian. Han har hygget sig med andebryst og TV.

 

3. juledag
Familien mødes hos Hanne og Morten. Tænk vi kan være der alle sammen, den eneste vi mangler, er Karina, der bor  i Australien.  Der er 15 voksne + 11 børn, bænket omkring 2 borde og sofabord. Vi medbringer alle noget spiseligt, og der bliver rigtig hygget. Jeg er så glad for, at også Julia og Anne med deres familie kunne komme. Der er mange børn i alle aldre, og der bliver udvekslet julegaver på kryds og tværs. Det har været svært at gøre det før jul, pga. vejret.  Efter traditionen er der jagt om eftermiddagen, og dem der har lyst kan gå med.
Jeg er en af dem der bliver inde i varmen, og nyder at se børnebørnene lege med de små niecer og nevøer. Der er rigtig mange under 10 år, og bla. møder jeg også for første gang Trine og Niels’ lille nye kineserpige, Astrid. Hun synes vist det er et værre cirkus hun er kommet i, men tager det virkelig godt. Hun har kun været i DK i 3 mdr. Christian og Astrid, 4 g 3 år, er et godt makkerpar, de supplerer hinanden godt, siger Trine. Hvad den ene ikke finder på, gør den anden. Men hvorfor skulle hun ha det nemmere end vi andre.

 

8.1.2010 .
Jeg får brev fra Østjyllands Politi.
Den Automatisk trafikkontrol har målt min hastighed i Auning, til at være 62 km/t og den tilladte hastighed er 50 km/t. en bøde der koster kr. 500,00.

 

9.1.2010 .
Jeg får svar på røntgenundersøgelse af brystet.
Røntgenbillederne er ikke tilstrækkelige. Det behøver IKKE at betyde jeg har brystkræft. Men de har reserveret tid til en supplerende undersøgelse: tirsdag d. 19.1.2010 på Regionshospitalet i Randers.
Hvad tænker jeg om det? – det bekymrer mig ikke så meget, det er nok fordi jeg har stået forkert.
Jeg kan godt se, at brystet evt. skal ultralydsundersøges, og at der kan være tale om en vævsprøve. Men, jeg har nok bare stået forkert.

 

15. 1., 16.1. og 17.1.
- er vi på udstilling med JYRAK i Vejen. Frida bliver igen passet i Hallendrup  hundepension. Fredag hjælper jeg Brian og bestyrelsen med at få hallen klargjort til showet, vi overnatter i Vejen Gæstgivergård. For første gang har vi glemt noget hjemme, vores toilettaske!
Så jeg er en tur rundt på Vejen gågade, for at finde nødvendige toiletartikler, efter at Bisonhjerte er blevet installeret på Gæstgivergården.
Om lørdagen får Bison HP + BIV og han bliver NOM. Hans BIV gør at han bliver Distinguished Variety Merit, og han hædres på scenen. Muligvis er han den først i Danmark der får den titel, da den først trådte i kraft 1.1.2008, og katten skal samle mindst 10 BIV’er på mindst 2 år + 1 dag. Bison har rigelig at tage af. Begge dage fik Bison BIV og NOM, og jeg fik ham også fotograferet hos Felious. Pænt foto, som nu er sat på websiten. Det gamle af ham, er fra da han var 1½ år. Man kan godt se han er blevet ældre, men han er SMUK.


Mandag d. 18.1.
- er jeg utrolig dårlig. Jeg har ingen feber, men har ondt over det hele. Har jeg influenza? Det føles sådan, og jeg sygemelder mig.

De ringer fra Randers sygehus, at deres ultralydsscanner er i stykker, men der er tid på Viborg sygehus på fredag. Jeg får en tid til kl 10:30 fredag d. 22.1.2010. Både den 21 og den 22. er 700 dage, så det er afspadsering.

Fredag d. 22.1.
Vi møder på Mammocentret på Viborg sygehus. Jeg er glad for Brian tager med.  Jeg bliver ultralydsscannet, og de finder en lille knude. Den kan også mærkes. Der lægges en lokalbedøvelse, og der tages 3 vævsprøver af knuden. Vi vil få svar på prøven næste fredag, og der findes allerede nu en tid, fredag d. 29.1. kl. 9, ved Kirurgisk afd. ved Mammocentret.

Vi kører derefter til Skive, vi har Malurt og Tove Ditlevsen med. De skal flytte op til Berith i Jyllandsgade i Skive. Berits forældre på Mors, har Malurts bror og Mikkeline, 2 katte de købte da de var killinger. Berit havde for et stykke tid siden mistet sin kat, og savnede en kat at holde sig med selskab. Hun havde lyst til at få to, så kunne de supplere hinanden når hun er på arbejde. Malurt, Tove og Berith bor i en stuelejlighed med et kæmpe panorama vindue, og der i vindueskarmen ligger de to katte og iagttager livet i Skive. Det er så dejligt, at vide sine katte placeret et godt sted.
På vej hjem, får jeg Brian til at køre omkring Højslev Kirkeby, og ud forbi hvor mine bedsteforældres gård har ligget. Der ligger i dag et ultra moderne hus, og udsigten er som altid formidabel ud over Skive fjord.

Jeg har et indgangs sår efter biopsien, og er øm i brystet. Jeg kontakter derfor Helene, og fortæller hende at jeg gerne vil undgå at komme i fysiske konfrontationer på arbejdet. Jeg er derfor i 2’eren på de næste 4 vagter. Der er selvfølgelig også stor forståelse fra kollegaer. Vi er nok, så det kan godt lade sig gøre.

Torsdag 28.1.
Jeg har aftenvagt, og jeg kan mærke min bekymring for svaret næste dag påvirker mig. Men på vagten er der andet at tage sig til, og arbejdsopgaven fylder heldigvis, så det er først i pausen jeg tænker på morgendagen. Der er noget der skal afsluttes, og jeg samler mine tanker, om den skriftlige redigering af en kommende status for en’ af beboerne. Siger farvel til kollegaerne, og får et held og lykke med på vejen – og pas nu på rundkørslen i Glesborg.

 

Fredag 29.1.
Vi kører hjemmefra kl. 7:30, og i dag er jeg noget nervøs. Luftkastellet der blev Sprængt – ligger i tasken hele vejen. Vi holder ved Æbel-ø tanken og tanker ½ tank diesel for 7,97.
Vi ankommer til Viborg lidt over 9, men heldigvis er personalet også forsinkede pga. nyt PC, så vi får lige lidt kaffe i venteværelset. Brian er heldigvis med igen. Det er en venlig sygeplejerske, elev og kirurg, og venligheden aner mig for venlig. Min situationsfornemmelse siger mig et splitsekund, at noget er galt, og det er rigtig nok. Den knude er en lille kræftknude!!!!! Tårerne sprøjter ud af øjnene, og jeg griber Brians hånd. Kirurgen fortæller mig, det er kun en lille knude, den er opdaget i tide og de vil lave en brystbevarende operation. Jeg får fortalt, at det havde jeg ikke regnet med, jeg troede bare det var rutine, - og Brian er lige så chokeret som mig.
Der er fundet en operationsdag, onsdag d. 3.februar. Jeg skal komme ind d. 2.2.  kl. 10, og har så mulighed for at overnatte på Patienthotellet. Det vælger vi så, vi kan undgå noget kørsel på den måde.
Sygeplejersken forklarer mig arbejdsgangen, jeg får udleveret mappe og bog om Brystkræft.
På vej hjem, kører der mange tanker gennem hovedet, og jeg har så svært ved at fokusere på en’ ting af gangen. Får fat i Anne og min mor, der selvfølgelig er bekymret, sender sms til Julia, da hun er på arbejde, og får fat i Helene. Nu er jeg sygemeldt – for alvor, men kan den dag stadig se fremad. Der vil gå ca. 10 dage, så er jeg vel på arbejde igen.
Fredag går med telefoni, og Anne kan fortælle hun har fået nyt arbejde, hun skal starte som lærer på Odense krisecenter. Enormt spændende arbejde, og børn og voksne vil blive glade for hende. Hun er selvfølgelig faglig dygtig, men også et enormt sødt menneske. Ulla kommer forbi med en dejlig buket tulipaner, men det er ligesom jeg er ved at snakke med Julia. Jeg håber Ulla kommer forbi en anden dag. Vi skal stadig se Mænd der hader Kvinder på DVD. MEN det bliver der masser af tid til nu. Jeg får også snakket med Louise Naturell, og de vil gerne besøge mig. Men jeg kan mærke, at selv om jeg ikke kan få styr på noget i hovedet, så kan jeg ikke rigtig overskue at få tid til store besøg. Det er ikke fordi jeg ikke vil ha besøg, men jeg ved, at så vil jeg ha orden på hele huset, og det orker jeg ikke.

Lørdag d. 30.1.
Kl 8 har jeg fået tid hos frisøren på Havnevej. Det er altid en fornøjelse at få sit hår ordnet hos Berith. Hun har om nogen lige taget på min frisure. Selv er hun gulerodsfarvet, og i et godt humør. Hun skal på skiferie i Norge i morgen tidlig, og til Gran Canaria sidt på måneden.
Jeg får en dejlig varm mørk kastanje farve, og bliver klippet lidt kortere og lidt vild pjusk. Bagefter kører jeg ud til Line på Hallendrup Hundepension, og køber Oliver-hundefoder til Frida. I Kvickly finder jeg en Tornerosekjole til Nina og en Askepotkjole til Marie. For ikke at gøre forskel, køber jeg et Piratkostume til Oskar.
Hos Tusindfryd køber jeg en støttende sports BH, da jeg synes de andre de har, er grimme. Jer har fået at vide, jeg skal bruge en støttende BH uden bøjler konstant de første par uger efter operationen.
Kl 13 har vi tid hos dyrlægen, så skal Frida vaccineres og have fjernet sting efter sterilisationen. Hun er så dygtig, ligger pænt bagi bilen uden at være i bur, og ligger pænt på konsultationsbordet, mens stingene fjernes.
Jeg får støvsuget og vasket tøj resten af lørdagen. Snakker lidt med min far i telefonen. Han fik konstateret kræft på stemmebåndet i efteråret 2008, og fik strålebehandling november- december 2008.
Han trøstede mig, og sagde til mig, at jeg skulle tænke positivt, og at det nok skulle gå. Det havde han sagt til sig selv.

 

Søndag 31.1.
Jeg har bestemt mig for at få ryddet op i mit tøj. Jeg har så meget grimt, gammelt og umuligt kluns, der egentlig bare skal smides ud. Men det kan jeg jo ikke få mig selv til. Foreløbig så ryddede jeg ud af skabe, og det ubrugelige, blev lagt i en stor plasticpose. Så kan det gå til genbrug.
Jeg fik sorteret mit tøj i sommer og vinter, i farver, langærmede, sweatshirts og tunikaer osv.
Og tænk, så blev der lige pludselig plads til det hele.
Der blev lagt rent på sengen, så var jeg fri for at tænke på det næste uge.
Jeg fik snakket med Jeanette Midnatstjernen. Hun har været gennem en brystoperation i 2001. De fjernede hele brystet, da knuden sad i det yderste under armhulen. Hun fortalte mig om den væske der kunne samle sig, om de smerter der var i armen, og om det praktiske ved nem påklædning. Hun fortalte mig om det gode ved at sørge for proteinholdigt kost, for heling af såret, og anbefalede at lave en proteinholdig smooties. Godt vi har en blender.  
Om eftermiddagen fik jeg endelig taget mig sammen til at kigge i mappen fra Mammocentret og bogen Hånden på Brystet. Så gik det op for mig, at jeg faktisk skulle ha stråler i 5 uger, 5 dage om ugen. Om det er fra 10 uger efter operationen, som jeg synes jeg hørte det fra sygeplejersken, kan jeg ikke læse mig til, men det finder jeg ud af på tirsdag.

Mandag 1.2.
Der er minus 6,2 grader, men vindstille.
Brian tager bilen på arbejde, og jeg står op kl. 8:30. Frida bliver luftet i haven, og kommer ind lidt efter. Kattene får mad og vand, og bakkerne ordnes. Så bliver der set lidt Morgen-TV mens jeg spise morgenmad. Posten kommer med mine Canacei støvler fra Seeland, dem glæder jeg mig til at have på. De er enorm flotte og varme, og skal nok holde kulden ud når jeg er på ture på Labyrinten.
Så begynder jeg at skrive på denne dagbog, og det er derfor først i dag, at jeg skriver i præsens.
Jeg havde tænkt, det ville være godt for mig at få skrevet ned, alt om tanker og handling, og læste også om det i Hånden på Brystet.
I dag glæder jeg mig over, at se ud på den snehvide have. Det pæne flettede fuglefoderhus fra Bakkegaards Kunsthåndværk.  Der kommer en lille musvit daglig og besøger foder huset.
Jeg får snakket med PKA, om udbetaling fra Gruppelivs-Pensionen. Jeg ved jo ikke om jeg kan holde mig indenfor 21 sygedage.

2.2.2010 -

Tirsdag d. 2.2.
Vi kører til Viborg, efter først at have afleveret Frida i pension v Line.
Først havde vi en samtale med narkoselæge, og derefter fik jeg sprøjtet Techtium (radioaktivt stof) ind under brystvorten. Av det sved. Efter 3 timer skulle jeg under røntgen, for at se om sporstoffet var vandret til Skildvagt-lymfekirtlen i armhulen.
Brian fulgte mig til patienthotellet, og derefter kørte han på arbejde. Det tog til med sne, og han havde en tur til Århus på et par timer. Han nåede heldigvis til en vigtig forældresamtale i børnehaven.
Med en flot udsigt fra 8.etage, ud over den snehvide by, spiste jeg en dejlig frokost på patienthotellet.
Røntgenundersøgelsen varede 15 min., og billedet viste klart en lysende skildvagt lymfekirtel. Så håber jeg bare at morgendagens blå (Patent blue) bliver lige så vellykket.
Pga. snevejret, har jeg aftalt med Gitte, at de vil kigge til kattene, såfremt Brian må blive i Århus. Vejret er ikke værre end han kan køre hjem.   

 

Onsdag d. 3.2.
Jeg vågner mange gange denne nat, og ser Morgen-TV fra kl 7. Jeg tager et par glas vand i løbet af morgenen indtil kl 9. ser Morgen TV, og går i bad.
Kl. 10 møder jeg på afd. K05, og får hospitalstøj på. Jeg skulle opereres kl 11, men det trækker ud, og først kl 13 sker der noget. Jeg får først noget smertestillende, derefter køres jeg til operationsstuen, får lagt drop i og iføres nogle opvarmede hospitalskamikker, for at holde varmen under operationen.
Kl 15.30 vækkes jeg, og er ret tummelumsk. Jeg er ok, får noget smertestillende så jeg ikke har ondt i operationssåret.
Sms’er til Julia og Anne, og ringer til Brian, da jeg synes det er mere nødvendigt han kører hjem til kattene, end han skal bruge tid på at køre fra Århus til Viborg.
Vi ses jo i morgen.
Jeg sover igen uroligt, tager noget smertestillende kl 4, og så kan jeg heller ikke abstrahere fra en der snorker på stuen.

 

Torsdag d. 4.2.

Bliver vækket ca. kl. 6, der skal tages temperatur. Har heldigvis ikke feber. Spiser morgenmad kl. 8., og afventer stuegang og fysioterapeut.
Det hele ser godt ud, og jeg skal komme tilbage torsdag d. 11.2 kl. 10:30.
I mellemtiden skal jeg passe på ikke at overanstrenge mine bevægelser, men bruge min arm og gøre nogle øvelser, og tage det udleverede smertestillende.
Jeg kan gå i bad med engleplastret, og tørre med hårtørrer.
Brian henter mig kl. 13:30, og vi kører hjem, men henter lige Frida i pensionen først.


Lørdag d. 6.2.

Thomas har fødselsdag, og vi har aftalt, hvis jeg ikke har ondt, tager vi af sted. Og med de smertestillende klarer jeg det fint. Dejligt at se Julia og børnene. Thomas får et par udvalgte DVD-film, han er film- og vin- entusiast. Nina og Marie bliver lykkelige for de flotte Tornerose- og Askepotkjoler, og de bliver prøvet med det samme.
Vi kører hjem først på eftermiddagen, og da vi kommer hjem, har Else været med blomster fra Labyrinten og sig selv. Ærgerligt, men jeg håber hun vil komme en anden dag.   


 

Tirsdag d. 9.2.

Det er koldt i dag, men vejret er smukt med solskin. I går og i dag har jeg ikke taget smertestillende, og håber operationssårene er ok. Jeg kan stadig mærke når jeg bruger for mange kræfter, og må så stoppe op.
Jeg begynder at frygte for samtalen i overmorgen.

 Onsdag d. 10.2.
Mor og far kommer til formiddagskaffe i dag, dejligt at de har overskud til at besøge mig. Det er i morgen jeg skal til Viborg. Jeg er noget urolig.
Jeg glæder mig til at få besøg af Anne imorgen.

Torsdag d. 11.2.
Det er i dag jeg får svaret på operationen, og undersøgelsen af det fjernede væv.
Vi kører til Viborg, og møder ind 10:30. Kirurgen og sygeplejersken møder os smilende, og det er da også kun godt svar vi får. Kræftknuden var 10 mm, og der var fjernet 2 lymfeknuder. Lymfeknuderne var rene, så kræften havde ikke spredt sig.
Svulsten var hormonfølsom, men ikke Herceptin følsom. Dvs. jeg skal i strålebehandling, hvilket skal ske på Onkologisk afd. på Århus kommunehospital. 5 gange om ugen i 5 – 6 uger.
Kontrol efter ½ år på Randers sygehus, Mammocentret.
 Jeg kan se lysere på mit liv nu, og nu kan foråret godt snart komme.
Det var gode svar, og mine sår ser også pæne ud. Jeg får nyt Englehud på, og vi siger pænt farvel.
Vi kører lettede til Århus, til bhv. Lauge Kochsvej, og jeg kører for første gang i lang tid, videre til Bruuns Galleri, hvor jeg mødes med Anne.
Hun kommer med tog fra Odense, og vi oser lidt rundt i butikkerne, sætter os ved en Cafe’ og slapper af med hyggesnak. Så kører vi til Grenaa, og Anne glæder sig til en børnefri miniferie. Jeg laver lidt aftensmad, og vi får snakket nogen af de bekymringer igennem, vi begge har haft.
Brian kommer sent hjem, og jeg henter ham ved toget i Grenaa 22:30.

Fredag d. 12.2.
Anne synes det er fedt at kunne sove til kl. 8, og jeg har rundstykker med hjem, efter jeg har kørt Brian til toget. Vi hygger os, og Anne er så sød at støvsuge hele underetagen og tage badeværelset, før hun køres til toget. Super Stor Tak.
Anne hjælper mig med at finde et brillestel, hvis jeg vil have nyt stel, men jeg tror nu jeg holder mig til linserne. Hun tager med Grenaa-banen 13:30. Det var godt nok et hyggeligt besøg.

Lørdag d. 13.2.

Brian skal til GF i JYRAK, og jeg ser en anledning til at få inviteret til en afslappende omgang Krimi-DVD. Af mine kollegaer der har fri-weekend, kan kun Ulla, og hun kommer til fastelavnsboller og eftermiddagskaffe. Vi får snakket om mit sygdomsforløb og hvordan jeg nu skal komme videre. Og så får vi set film. Først Mænd der Hader Kvinder, og da den er færdig, smører vi en omgang rugbrødsmadder, kattene og Frida får fyldt op i skålene og så ser vi Pigen der Legede med Ilden. Det er 2nd gang jeg ser de 2 gode film, og jeg glæder mig til at købe den sidste DVD i marts. Den 670 sider tykke krimi, Luftkastellet der blev Sprængt, får Ulla med i tasken da hun kører hjem.
Brian kommer hjem efter GF, og jeg hører beretning.

16.2.2010 -

16.2.2010
Brian bliver hjemme idag, og til aften skal vi til min mors fødselsdag, hun bliver 74.  Jeg har købt Smeltediglen over nettet til hende, den ønskede hun sig. Det er også dejligt at møde noget af familien igen, vi har ikke set hinanden siden 3.juledag, og de spørger med interesse ind til den behandling jeg skal igennem. Jeg svarer så godt jeg kan, men iaften kender jeg endnu ikke datoer for behandling.
 
  17.2.2010
Jeg får brev fra Onkologisk afdeling, Århus sygehus, med datoer for planlagte møder, undersøgelser og 1. strålebehandling. Der medfølger også en DVD om strålebehandling.
Jeg skal til første samtalemøde/undersøgelse torsdag d. 25.2. kl. 11:20, og nu føles det som om der nu sker noget, så jeg kan se frem til ”at efter midt i april – så er jeg rask”. Det giver en følelse af afklaring med situationen.     


19.2.
Jeg modtager en skøn buket fra nogle af skovkattevennerne, og den bliver sat i vindueskarmen, nøje overvåget, så Martha ikke skal rende med blomsterne. Det varmer så meget at få en buket, og jeg sender et 1 2 3 takkekort. Hvor er det nemt i denne elektroniske verden.
Jeg har også været i gang med at lave familien Ginnerups stamtræ på My Heritage.com, og har vist fået de data på der skulle. Opdagede så da jeg var ved at få alt på plads, at både Rune og Karina har haft fødselsdag hhv. d. 27.1. og d.3.2. Øv jeg håber de tilgiver mig, men jeg har haft så meget at tænke på i denne tid. 

20.2.
Ida i Strandby har fødselsdag, hun bliver 4 år. Jeg får ringet derop, og det er Semine på 5 der tager telefonen. Jo de har det godt, men de har snestorm og jordskælv. Mindre kan ikke gøre det. Og Mogens, min bror, var vadet til bageren i ½ - 1 m sne.

 

25.2.
I dag var jeg til 1. forberedende møde på Onkologisk afd. på Århus Kommunehospital. Brian fulgte med, så håber jeg han kan huske det jeg glemmer. Jeg fik taget mål på mine overarme, så holderne kan blive indstillet korrekt når jeg skal have stråler. Jeg blev præsenteret for et nyt forsøg, som man har positiv respons med fra udlandet. I stedet for at få 25 strålebehandlinger med 2 GY (hvilket er en stråleenhed), kan man som forsøg få 15 strålebehandlinger med 2,67 GY. Behandlingstiden vil så være på kun 3 uger mod 5 uger.
Men det sker ved lodtrækning, og jeg kan få besked næste torsdag, efter endnu en undersøgelse. Deltagelse i forløbet vil medføre 1 – 2 ekstra besøg på afdelingen.

Jeg tænker lige over, om jeg vil deltage i forsøget. Under alle omstændigheder, så forklarer lægen mig, at jeg skal være forberedt på at være sygemeldt ca. 4 uger efter strålebehandlingen er afsluttet.

Tirsdag 2.3.2010
Endnu et besøg på Onkologisk afd., og denne gang havde det nu ikke været nødvendigt for Brian at tage med. Jeg skulle CT scannes, og scanneren skulle justeres til strålebehandlingen. Jeg fik tatoveret 3 prikker på brystenet og i siden, og bagefter kunne jeg tage hjem.



 

Torsdag 18.3.2010

Torsdag d. 18.3.
Jeg bestemte mig for at sige ja til de 15 strålebehandlinger, og blev udtrukket. Har nu været i gang med strålebehandlingen siden torsdag d 11.3. De første par gange har jeg mærket til rødme og irritation, og især der hvor Bh’en sidder. Sygeplejersken foreslår mig at tage Bh’en uden på undertrøje, ganske kikset, men det hjælper faktisk. Jeg kommer til at tænke på en musikvideo med Elisabeth, eller var det Madonna, der i 80’erne, havde en spids neon-bh udenpå kjolen.  
Jeg er mega træt, og skal lige finde ud af at planlægge min dag.
I tirsdags var jeg til fysioterapi på Amts Sygehuset efter strålebehandlingen, og da jeg kørte hjem, havde jeg det ligesom de sidste 5 km af et maratonløb. Helt udmattet.
Jeg har heller ikke den store appetit, men spiser frugt og prøver på at huske at drikke vand. Jeg ligger meget på sofaen, ser TV, og så kommer Jeanne d’Arch og lægger sig ovenpå tæppet.
Frida holder mig med selskab på køreturene frem og tilbage til Onkologisk i Århus. Jeg tror hun nyder jeg er så meget hjemme, og så er hun med i buret bagi bilen. Hun ligger bare der og slapper af, og hører radio ABC sammen med mig. Brian er med ind om morgenen. Vi sidder og snakker om alt muligt, og så prøver han at finde en P-plads mens jeg går ind.
En dag møder jeg Ann, ligesom jeg ankommer. Hun er på vej hjem efter strålebehandling, hun ser godt ud, og vi aftaler jeg kommer ud og besøger hende, og ser hendes butik med Store Sko, når der er faldet lidt ro på.

 

Weekenden 20. + 21.3.

I lørdags kørte vi til Sjælland, Norsk Skovkatterings 25års jubilæums udstilling, og det var dejligt at møde en masse af de gamle udstillingsvenner. Også udenlandske udstillere, som vi har mødt på shows rundt i Europa, deltog. Vi overnattede på et lille hotel ved Hedehusene fra lørdag til søndag. Desværre var det et Rygerværelse, adr, det havde vi nok fået eftersom vi havde katte med. Men vi faldt da i søvn trods stanken af gammel røg. På vej hjem tog vi en lille pause på en Monarch midt på Fyn, og det traf det sig så heldigt, at Kim og Louise med de små, og Elaine og Jeanette også tog en pause der.

 

Tirsdag d. 23.3.
Igen en dag, hvor jeg først har været til strålebehandling med efterfølgende fysioterapi. 
Det er så udmattende, og det bestrålede område på huden er ømt. Da jeg kom hjem fandt jeg hurtigt sofaen, Frida sin kurv og Jeanne d’Arch lagde sig ovenpå mit tæppe.

Torsdag d. 25.3.
Onsdag og torsdag to næsten ens strålebehandlinger.
 PARKERINGSPLADSER - HJÆLP - Idag holdt jeg ved Lærer Seminariet, igår ved Patologisk, og i panikkens hede, glemte jeg at hæve P-billet. Gudskelov fandt P-vagten ikke bilen. 
Idag tog jeg et smut ud til mor og far, og får et hvil på et par timer, før jeg kører videre hjem. Jeg fik 2 l friskmalket mælk med hjem. Frida løb så rundt i deres have.
Jeg glæder mig til strålebehandlingen er ovre. Det er enormt trættende, og min hud er  ”solskoldet”. Det hjælper dog lidt med archiv cremen. Håber jeg er ovre det hele snart. 

29.3.2010
Fredag, søndag og mandag er helt almindelige strålebehandlingsdage. Jeg har afsluttende sygeplejerske samtale søndag, og afsluttende lægesamtale mandag.
Jeg får noget ekstra creme, Locoid (en hormonsalve) ohg Locobase, da Mette sygeplejerske kan se min hud behøver det.

 

Tirsdag d. 30.3.

Om morgenen kl. 8 har jeg møde med Jytte på Møllebækken. Jeg er først lige inde og vende på Labyrinten, og hilse på Else, Sandra, Dorthe, Tony og Hanne.  Det er dejligt at møde dem igen, og jeg glæder mig til snart at have kræfter til et arbejdsliv. Jeg aftaler med Jytte, at jeg starter så småt med noget administrativt, 10 t om ugen.
Og så kører jeg af sted til den sidste strålebehandling. Mette sygeplejerske tager imod, og de har sat flag op over strålekanonen. Det bliver fejret med maner. Jeg har også nogle påskeæg med til personalet i acceleration 4.
Jeg skal bare kontakte dem hvis jeg får problemer.
Jeg møder Mariann som jeg har gået på seminariet med. Vi udveksler tlf. nr., og jeg sætter mig og snakker med hende før jeg tager hjem. Mariann har stærkt nedsat syn. Hun har kun et øje, og meget nedsat syn på det andet. Anders, hendes søn, der blev født kort tid efter vi blev færdige for 30 år siden, havde desværre kræft i øjnene, og han døde som 17årig. Mariann fik senere en datter, der også har kræft i øjnene. Hun er i dag 20 år. Mariann selv går til strålebehandling efter en svulst i lysken. Vi aftaler kontakt når hun er kommet sig lidt.

 

NU kan foråret komme.

Onsdag d. 31.3.10

I dag kl 8.30 kommer Jette fra Dorthes rengøringsfirma. Vi får lige en kop kaffe og rundstykke, og så gør hun rent i underetagen, mens jeg klarer 1st. sal. Brian tager Frida med på en lang gåtur.
Efter et par timer er Jette færdig, og det er jeg også. Jeg er træt, men hold da op hvor er det skønt at få sit hus gjort rent.